Billetsalget er åbnet til premiere og 2. opførelse af den komplette opera “Grænsemageren”

Der åbnes nu for billetsalget til Grænsemagerens to forestillinger i Alsion, Sønderborg. Der er urpremiere den 21. september 2022 og 2. opførelse igen den 22. september 2002. Begge aftener kl.19.30- 22 i Alsion i Sønderborg.
Der er link til billetkøb under denne hjemmesides rubrik “begivenheder”. Men der kan naturligvis også købes billet direkte hos www.billetten.dk og nederst i dette nyhedsopslag.

Grænsemageren 2022

Der er fuld gang i at forberede premiere på det komplette værk “Grænsemageren” i 2022 sammen med Sønderjyllands symfoniorkester.
Komponist og librettist er Bo Gunge. Det er en komplet operaopførelse med fuld scenografi mv.
Rollebesætningen er et hold af særdeles kompetente og internationalt kendte sangere: Morten Frank Larsen, der er hentet hjem fra Wien, har titelrollen som H.P. Hansen alias Grænsemageren. Derudover: Berit Barfoed-Christensen, Jens Søndergaard, Signe Asmussen, Christian Damsgaard, Iben Silberg og Anders Kampmann. Se portrætter af disse her på vores hjemmeside under rubrikken “Grænsemageren”
Dirigent er Henrik Vang Christensen.

Handlingen tager sit afsæt i et fascinerende stykke historie, og midt i hele dramaet står én person, som modtager mange verbale tæv. Det er H.P. Hanssen, der var en af de ledende skikkelser i grænsekampen 1920. “Hold dig kun stiv, Hans Peter”, siger hans kone Helene. Og det gør H.P. Hanssen, mens han finder sig i mange uforskammetheder og er genstand for endeløse rænker.

Teamet bag den nye opera
Tekst og musik: Bo Gunge og Sønderjyllands Symfoniorkester dirigeret af Henrik Vang Christensen
Instruktør: Jens Krogsgaard
Scenograf og lysdesigner: Jens Klastrup
Kunstnerisk leder: Erik Kaltoft
Producent: Opera på Grænsen.  www.operapaagraensen.dk.
Bestyrelse: Anders Molt Ipsen (Formand) telt.+4551869000, Birgit Messerschmidt (næstformand), Ole Livbjerg Klitgaard og Jens Klastrup.

link til billetkøb