Nu er der kun to dage til den store og festlige koncert i Tinglev (Zeppelinvej) på søndag den 8.august kl.15. Der bliver mere end 2 timer med orkestermusik af Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af dirigenten Jérôme Pillement og med en parade af solister.
Opera på Grænsen bidrager i år med to nye, spændene sangsolister: sopranen Francine Vis og tenoren Teit Kanstrup. I kan glæde jer til at møde disse prægtige sangere.
Der er yderligere to supersangere, som er kendt fra tidligere år, som en del af en grundstamme i Opera på Grænsen: sopranen Frederikke Kampmann og tenoren Anders Kampmann
De 4 sangere har dels kendte solo-partier fra opera og musical, men også soli i samspil med orkestersolist Nicolai Eghorst på klarinet. Derudover spiller både trompetisten Per Nielsen, cellisten Nikolai Skliarevsky og violinisten Alexandru Radu solostykker.
Billetter kan stadig købes på www.tinglevforum.dk