„Operaens forunderlige verden“ den 30.september 2021 i Slesvig og Flensborg

Opera på Grænsen står bag en kreativ oplevelse om opera og scenekunst den 30.september. Det er den anerkendte sceneinstruktør, teaterchef og skuespiller Kasper Wilton der holder koncertforedrag og sang ind i operaens verden sammen med sangerne Nina Bols Lundgren og Jakob Vad, akkompagneret af pianisten Julia Tabakova.

De 4 kunstnere vil om formiddagen give eleverne på A.P.Møller skolen i Slesvig og senere eleverne på Duborg skolen i Flensborg en spændende oplevelse.
Om aftenen kl.19-20.30 er der en mulighed for offentligheden for at få en tilsvarende helt særlig oplevelse på Dansk Centralbibliotek, Norderstrasse 59, D-24939 Flensborg. Her kan der købes billet direkte. Det bliver ikke kedeligt!