Mette-Maria Øyen er uddannet ved konservatoriet i Odense og færdiggjorde sin Master i sang ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar i 2016 med topkarakter. Hun har været solist ved flere kirkekoncerter blandt andet i Johannes Passionen og Händels Messiah. Hun har sunget lied-koncerter i Danmark og Tyskland og i New York under Scandinavia Music Festival i 2016. Mette-Maria har haft flere roller ved blandt andet Den Fynske Opera.

I 2018 stiftede hun Odense Sommeropera, hvor hun nu er leder. I 2019 havde de deres første forestilling Hans og Grete, der begejstrede over 2.000 børn og deres forældre. I sommeren 2020 afholdte Odense Sommeropera fire store sommerkoncerter. Sommeren 2021 bød på 25 eventyrlige operaoplevelser og i 2022 venter flere spændende oplevelser fra operaens verden.

Hun er derudover projektkoordinator ved Den fynske Sangskole, Faaborg-Midtfyn.