Kære medlemmer og venner af Opera på Grænsen
Opera på Grænsen siger tak til alle der var med til en dejlig og underholdende koncert på folkehjem i Aabenraa den 30.03.2025. Musikken fyldte rummet med glæde og begejstring. Det var en fornøjelse at høre på de smukke arier af Frøya Gildberg sopran og Anders kampmann tenor, som blev akkompagneret af den dygtige pianist Julia Tabakova. Efter koncerten blev der afholdt generalforsamling med diverse beretninger og der kunne bydes velkommen til Edna L. Rasmussen, som blev valgt ind i Opera på Grænsens bestyrelse.
Nu kan vi se frem til endnu flere musikalske oplevelser sammen med jer.
Smukke Toner i Tinglev Byskov i Tinglev, søndag den 17. august klokken 15.00
I år kan vi glæde os til at hilse på 5 kunstnere – 2 sangere og 3 musikere, der vil fortrylle os med de smukkeste melodier midt i bøgeskovens vidunderlige pragt.
Sangerne: Teit Kanstrup, Baryton og Denise Beck, sopran
Musikerne: Signe Madsen (violin),Henrik Brendstrup, (cello) og Erik Kaltoft (piano)
De optrædende kunstnere, der med deres unikke talent vil skabe en uforglemmelig stemning, der byder på en varieret palet af musikalske stilarter lige fra opera, operette og til musical.
eller købes ved indgangen.
Onsdag den 6. november klokken 19.30 på Folkehjem i Aabenraa
Vi kan yderligere glæde os til en stemningsfuld aften fyldt med nordisk musik, hvor vi sammen skal på en rejse gennem Nordens dybe, melodiske landskaber og folklore. Med toner, der strækker sig fra det klassiske folkelige, inviterer vi jer til at opleve to forskellige musikalske verdner- begge forankret i vores fælles nordiske kulturarv. Vores kunstnere for aftenen er to talentfulde sangere og tre fremragende musikere på klaver, violin og cello, der i fællesskab vil bringe musikken af nogle Nordens mest elskede komponister og sangskrivere i live.
Vi får oplevelsen af at høre nordens klassiske komponister som Carl Nielsen, Edvard Grieg, Hugo Alfvé og Jean Sibelius, Kaj Norman Andersen med flere.
Sæt også allerede kryds i kalenderen
Lørdag den 11. oktober klokken 10.30 i Flensborg og klokken 13.00 i Aabenraa:
Opera for børn: Digterens gamle kuffert: Emne i HC Andersens univers
Fredag den 21. november klokken 18.00 på biblioteket i Flensborg med opera og spisning.
Nordisk Aften med Thomas Storm og Mette-Maria Øyen
Mere om det i næste Nyhedsbrev.
Vi ønsker jer alle sammen en solskinsrig sommer
og på glædelig gensyn i Tinglev.