Dejlig “fransk aften” i Flensborg – og med lyndublering

Stemningen var god på Danske Centralbibliotek i aftes den 10.oktober. Den gode stemning blev skabt af oplagte og dygtige kunstnere – suppleret med fransk mad og drikke. Det smittede hurtigt af på publikum.
Og så var der det særlige, at sopran Elsebeth Dreisig dublerede med kort varsel for Frederikke Kampmann, der havde fået forfald. Elsebeth Dreisig er en særdeles erfaren og velkendt operasanger, der med stor autoritet trådte til og fyldte rummet med skønsang sammen med tenor Thomas Storm og Britt Krogh Rønnebæk ved flyglet. Der vedlægges et par billeder med aftenens solister (fotos Anders Molt Ipsen)