Operaens premiere fandt sted den 21. september 2022 (premiere) og den 22. september 2022 i Koncertsalen Alsion, Sønderborg. Begge dage kl. 19.30
Det er kendt af os alle at Coronapandemien ændrede på stort set alt fra marts 2020 og til august i 2021. Derfor har det været umuligt for Opera på Grænsen at gennemføre de tidligere opførelser i Sønderborg, Flensborg, Tønder og Haderslev i foråret 2020. I stedet blev der i foråret lavet en kort, kommenteret udgave i en live-transmission i juni 2020. I juni 2021 blev der, da corona-restriktionerne var yderligere lempet, lavet en scenisk opførelse (2 gange) på ca. 1 time på det historiske Folkehjem i Aabenraa. Denne opførelse fik titlen Grænser for venskab. Disse opførelser i 2021 skete med musikledsagelse af en trio bestående af klaver, violin og cello.
Det lykkedes at finde datoer, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester, kor og solister kunne øve frem til en scenisk premiere på den komplette opera På grund af de mange ændringer og ekstraomkostninger blev der tale om to opførelsesdage: PREMIERE den 21. september kl. 19.30 og en yderligere forestilling den 22. september kl. 19.20. Begge forestillinger opførtes på Alsion i Sønderborg under gode sceniske forhold. Der blev fremstillet en ny plakat til premiereforestillingerne, der fremhæver det drama, der foregik omkring grænsedragningen.
Grænsemageren er skrevet i anledning af 100 året for afstemningerne i 1920 om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland.
I anledning af 100-året for afstemningerne i 1920 opfører Opera på Grænsen i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester den helt nye opera »Grænsemageren« i et nutidigt sprog, med en fængslende musik samt en tidssvarende dramatisk fortælling på ca. 110 minutter. »Grænsemageren« opføres som en opera i fuld skala med tre akter i henholdsvis to og tre billeder, ni solister, stort operakor, fuldt symfoniorkester og professionel regi.
Udgangspunktet er de historiske begivenheder, startende i Berlin og Aabenraa, november 1918, over perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl.
- Komponist og librettist: Bo Gunge (se beskrivelse nedenfor)
- Kunstnerisk leder: Erik Kaltoft (se beskrivelse nedenfor)
- Instruktør: Jens Krogsgaard (se beskrivelse nedenfor)
- Scenograf og lysdesigner: Jens Klastrup
- Dirigent: Henrik Vagn Christensen
- Sønderjyllands Symfoniorkester
- Grænselandskoret under ledelse af Stigh Möglich, som tillige synger bassolo.
- Matroser, arbejdere, soldater, rigsdagsmænd, borgere.
- Solister (se beskrivelse af hver enkelt nedenfor) Morten Frank Larsen (baryton), Signe Asmussen (sopran), Berit Barfred-Christensen (sopran), William Jønch Pedersen (baryton), Christian Damsgaard (tenor), Iben Silberg (sopran), Anders Kampmann (tenor), Frederikke Kampmann (sopran), Jens Bruno Hansen (bas), Mogens Gert Hansen (tenor).
- Producent: Opera på Grænsen
Medvirkende
-
William Jønch Pedersen
-
Sebastian Naglatzki
-
Iben Silberg
-
Frederikke Kampmann
-
Anders Kampmann
-
Morten Frank Larsen
-
Bo Gunge
-
Erik Kaltoft
-
Jens Krogsgaard
-
Signe Asmussen
-
Berit Barfred-Christensen
-
Christian Damsgaard
-
Jens Bruno Hansen
William Jønch Pedersen
Sebastian Naglatzki
Sebastian Naglatzki
Basbarytonen Sebastian Naglatzki stammer fra Hannover og studerede sang ved Hochschule für Musik und Theater Hamburg hos Prof. Wolfgang Löser og Prof. Hanna Schwarz. Efter hans debut fra solistklassen har Sebastian haft engagementer ved bl.a. Staatstheater Braunschweig, Kammeroper Schloss Rheinsberg, Oper Kiel samt Staatsoper Unter den Linden Berlin.
Basbarytonen er prisvinder i den internationale konkurrence „Verfemte Musik“, i Maritim-Wettbewerb i Timmendorfer Strand og i den internationale sangkonkurrence Kammeroper Schloss Rheinsberg 2010. Han er stipendiat hos „Yehudi Menuhin – Live Music Now“ og ”Richard-Wagner-Verband“.
Siden 2012/2013 er han et fast medlem i solistensemblet til Landestheater Neustrelitz.
Iben Silberg
Iben Silberg
Sopranen Iben Silberg er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense og har efterfølgende taget solistuddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium med debut i 2014.
Iben er ofte brugt som solist, senest i Poulencs Stabat Mater med Vor Frues Cantori og som Grethe i operaen Hans og Grethe i samarbejde med Opera Kids. Iben har været solist i Brahms Ein Deutsches Requiem” med Fredericia Byorkester samt i Leon Tscholls uropførelse af Ein Reformatorisches Requiem med Nordschleswiger Musikvereinigung. Hun har sunget Elverkongens datter i N.W.Gade´s Elverskud med Odense Symfoniorkester, solist i Mozart´s Requiem med Aarhus Symfoniorkester og i Manon på Copenhagen Opera Festival.
Mere kunne nævnes, herunder også flere opgaver med Sønderjyllands Symfoniorkester og en lang række opgaver for Opera på Grænsen. Iben er medstifter af Opera på Grænsen.
Iben Silberg er fast sopran i DR´s koncertkor.
I “Grænsemageren” er Iben Silberg tildelt rollen som Ingeborg Refslund Poulsen, H.P.Hanssens datter, mor til to, 27 år.
Frederikke Kampmann
Frederikke Kampmann
Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og fra Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien. Hun debuterede i 2008.
Frederikke har sunget Sopranpartiet i Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, Carmina Burana med Sønderjyllands Symfoniorkester samt Aalborg Symfoniorkester og hun har sunget Jenny Lind med Odense Symfoniorkester i Carl Nielsens sjældent opførte Amor og Digteren.
Fra 2011-2017 var Frederikke bosat i Wien, hvor hun sang store partier på blandt andet Theater Akzent og Theater MuTh. I sæson 2016/2017 var Frederikke medlem af Junges Ensemble på Theater an der Wien.
Frederikke har gennem tiden modtaget flere legater og priser. Blandt andet fra Beckett-Fonden, Kongehuset og Operasangerinde Betty Bevalds legat. I sommeren 2013 modtog hun prisen for Årets unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival. I 2012 vandt hun desuden tredjeprisen i Operaens Venners konkurrence for unge sangere, og i 2015 vandt hun 3. prisen med pianist Mehrdokht Manavi ved Copenhagen Lied-duo Competition.
Opera på Grænsen har haft glæde af Frederikke ved koncerten “De skønneste toner” i Tinglev i 2019 sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester. I 2021 deltager hun i Tinglev igen.
I “Grænsemageren” har Frederikke overtaget rollen som Rosa Luxemburg, tysk, “fri” socialdemokrat, 47 år, fra Stine Elbæk Gomard.
Anders Kampmann
Anders Kampmann
Anders Kampmann (f. 1992) begyndte sin musikalske løbebane i Herning Kirkes Drengekor og og som drengesopran i La Boheme og Pelléas og Melisande på Den Jyske Opera. Efter at have vundet talentkonkurrencerne “Unge sangere”, “Unge spiller klassisk” og “Unge synger klassisk” uddannede Anders sig på Guildhall School of Music and Drama i London og på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han fik kandidatgraden.
Anders har haft roller i flere store operaer, operetter mv., bla.Sandor Barinkay i Zigeunerbaronen af Strauss, Canio i Il Pagliacci af Leoncavallo. Han har haft roller i flere nye operaer for uden Grænsemageren. Det gælder f.eks. i showstopper af Mathias Dyhr, Darwin af Niels Martinsen og Kommentarfeltet af Trygve Brøske.
Yderligere optræder Anders som oratorie- og koncertsolist i Händels Messias, Stainers The Crucifixion og Mozarts Requiem med landets førende orkestre, såsom Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Randers Kammerkorkester, Operettekompagniet og Århus Sommeropera. I år har Anders været solist med Vejle Symfoniorkester i Messa di Gloria af Puccini.
Anders har optrådt med Den Jyske Opera og på Operascenen, Det Kgl.Teater i København og Theater Magdeburg mm.
I regi af Opera på Grænsen har Anders optrådt mange gange, herunder med Sønderjyllands Symfoniorkester i flere år ved sommerkoncerten “De skønneste toner”.
I sæsonen 22/23 synger Anders rollen som Alfredo i La Traviata med Dutch Touring Opera, Verdis Requiem, Carmen, Tosca mfl.
Anders studerer faget “ung heltetenor” med tenor og instruktør Stig Andersen som lærer. Dette støttes af Statens Kunstfond.
I “Grænsemageren”er Anders Christensen tildelt rollen som Helge Eich, Astrids kæreste, håndværker, 22 år.
Morten Frank Larsen
Morten Frank Larsen
Baryton Morten Frank Larsen (f.1965) er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium (1986-91) og på Operaakademiet (91-94). Han debuterede i Brittens The Rape of Lucretia på Aarhus Sommeropera i 1994 og året efter sang han i Tyskland Don Juan i Mozarts opera af samme navn.
I 1997-2000 var han ansat som solist i ensemblet på Staatsteater Braunschweig. Siden 2000 har Morten været ansat som solist ved Volksoper og Staatsoper i Wien, hvilket er absolut usædvanligt. Han er hyppig gæst på operascenerne i Berlin, München, København, Bologna, Zürich, Sevilla, Salzburg, Palermo og Tokyo. Morten Frank Larsen har et repertoire, der omfatter mere end 100 operapartier.
I 2011 debuterede han på Metropolitanoperaen i New York som greven i Richard Strauss Capriccio. Her spillede han overfor den berømte sopran René Flemming, og pressen fremhævede både hans musikalske og stemmemæssige kvaliteter, men hæftede sig også ved hans elegante, sceniske nærvær.
Morten Frank Larsen har i Danmark modtaget Francesco Christofoli-prisen (1999) og Aksel Schiøtz – prisen (2002). I Wien er han udmærket med Eberhard Wächter medaljen (2003).
I den nye opera Grænsemageren, der har premiere i 2020 er Morten Frank Larsen udvalg til den store titelrolle som Hans Peter Hanssen, politiker, ejer af avisen Heimdal, 56 år.
Bo Gunge
Bo Gunge
»Bo Gunge er cand. mag. i musik og drama fra Aarhus Universitet og har en diplomeksamen i komposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han har modtaget flere danske og internationale priser, har været huskomponist for Sønderjyllands Symfoniorkester og har samarbejdet med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkesteret og Den Jyske Opera.
Bo Gunge har komponeret inden for mange genrer, bl.a. operaerne Orfeus elsker Eurydike (2004) og Orkestergraven (2012), Requiem (2004), orkesterværkerne Symfoni (2006), Koncert for obo og orkester (2002) og Passager (1999), kammermusik samt mange korværker, f.eks. Månebryllupssange (1993), Alting har en tid (2002) og Kor72-jubilæumsværket Det værste og det bedste (2012). Bo Gunge arbejder også med cross-over genrer f.eks. korværket Isbrand (1992) med jazzmusikeren Pierre Dørge og Stjernekoncert (2002) som multimedieforestilling på Steno Museets planetarium. Bo Gunges inspiration spænder fra astrofysik til litteratur, historier, myter og religion«. (Mag.art. i musikvidenskab Leif V. Balzersen)
Erik Kaltoft
Erik Kaltoft
Erik Kaltoft er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har som sådan fungeret i dansk musikliv som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Der er to spor, der har været gennemgående i hans karriere: Den ny kompositionsmusik og den vokale musik – den lyriske såvel som den dramatiske.
En lang række cd’er med musik af nulevende komponister og deltagelse i mere end 200 uropførelser vidner om stor interesse for den musik, der formes lige nu, ligesom medlemskabet af to markante kammermusikensembler med fokus på samtidsmusikken (LINensemble og The Elsinore Players) også gør.
Interessen for vokalmusik med særlig vægt på opera har været usvækket gennem hele karrieren. Som leder af den musikdramatiske overbygning ved sanguddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium og med tilknytning til Århus Sommeropera, Den Jyske Opera og Det Neurupp-Callenbergske Operaselskab har indsatserne hovedsageligt været i det århusianske musikliv.
I 1988 startede han sammen med sangeren Preben Bjerkø Århus Sommeropera, som de to ledede gennem 6 år. På den Jyske Opera var han syngemester for koret gennem 14 år, ligesom han også var repetitør på en række forestillinger. Gennem 5 år havde han det musikalske ansvar i Det Neurupp-Callenbergske Operaselskab, som var et samarbejde mellem DR og Den Gamle By, Århus, og som havde fokus på ældre danske operaer. Det blev til fremførelser af to operaer af Kuhlau og to af Kunzen.
Af aktiviteter, der ikke er knyttet til Århus, kan nævnes: 5 gange i juryen for Danmarks Radios Kammermusikkonkurrence – 2 gange som juryformand. Bestyrelsesformand for Det Danske Musicalakademi i Fredericia fra starten i 2000 og til statsovertagelsen i 2015. Det musikalske ansvar for en række operaopførelser – bl.a. «Sigurd Dragedræber« af Andy Pape på Det Kgl. Teater.
Erik Kaltoft var professor ved Det Fynske Musikkonservatorium 2005-2010.
Jens Krogsgaard
Jens Krogsgaard
Jens Krogsgaard, instruktør af Grænsemageren. Født 5.maj 1962.
Jens Krogsgaard er tenorsanger, instruktør og kunstnerisk leder af OPERA:S. Han har siden sin debut i 1996 markeres sig som en markant sanger i sin generation. Hans særkende er det stærke og autentiske karakterportræt i det tæt sammenspil mellem de vokale og dramatiske udfoldelser.
Jens Krogsgaard debuterede i 2002 på Det Kgl. Teater som Captain Vere i Billy Budd af Benjamin Britten. Han blev nomineret til Årets Reumert 2003 i kategorien Årets Sanger, og fik desuden Operaens Venners Hæderspris for portrættet af Captain Vere. Jens Krogsgaard hovedrolledebuterede på Den Jyske Opera (DJO) i 1996 som Tom Rakewell i Lastens Vej af Stravinsky, og var i 1999-2007 fastansat som solist samme sted.
Jens Krogsgaard har i de senere år udviklet sit kunstneriske virke til også at omfatte instruktion. I 2019 instruerede han Lille Soldat på Den Fynske Opera (DFO), I 2018 Flavio Re de´Longobardi af Händel på Aarhus Symfoniske Orgelfestival/DJM og i 2016 instruerede han på Aarhus Sommeropera uropførelsen af Svend Hvidtfeldt Nielsens opera Lænker, med Libretto af komponisten og Jens Krogsgaard. I 2004 var han idémand og iscenesætter på forestillingen LiedTeater Digteren og Døden på DJO.
Jens Krogsgaard kan høres på CD med Aarhus Symfoniorkester i Rued Langgaards Sinfonia Eterna, i en indspildning af Schumanns Dichterliebe med Ulrik Stærk ved flyglet, samt på CD’en Rued Langgaard – 18 songs med akkompagnement af Jan Ole Christiansen (DACOCD 771).
Jens Krogsgaard underviser i sang på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i musikdramatik på Det Jyske Musikkonservatorium. I perioden 2008-2013 sad han i Aarhus Kommunes Kunstråd. herunder i en periode som formand.
Roberth Vinther, instruktør indtil 1.september 2019
.
Signe Asmussen
Signe Asmussen
Hun er tilbagevendende meget populær solist med alle landets symfoniorkestre, ligesom hendes store interesse for kammermusik har bragt hende i tæt kontakt med alle landsdels-ensembler, med hvem hun gennem årene har udviklet et nært og frugtbart samarbejde. Hun har for sin utrættelige indsats for lied´en modtaget den prestigefyldte Aksel Schiøtz pris, og for sit engagement i den ny kompositionsmusik, Dansk Komponist Forenings Musikerpris, blandt andre priser og legater. Udover tilbagevendende engagementer på både Det Kgl.Teater og Den Jyske Opera er Signe, med lige dele publikumstække og skuespilstalent, en fast del af solistensemblet hos GuidOpera og Operettekompagniet, med hvem hun turnerer landet tyndt og synger hovedpartier i forestillinger som bl.a. Tosca, Figaros Bryllup, Barberen i Sevilla, Madam Butterfly, Flagermusen, Carmen og Den Glade Enke. www.signeasmussen.dk
I “Grænsemageren” er Signe Asmussen tildelt rollen som Helene Lucie Hanssen, H.P.Hanssens kone, redaktør mv. 58 år.
Berit Barfred-Christensen
Berit Barfred-Christensen
(tidligere Berit Barfred-Jensen)
er uddannet i Wien, og allerede i studietiden var hun solist i Wiens Musikverein, Konzerthaus, og på Wiener Kammeroper. Fra 2006 til 2011 var Berit solist på Badisches Staatstheater i Karlsruhe.
Berit er efterspurgt i både England, Polen, Danmark Tyskland og Østrig. Til hendes store koncertrepertoire hører bl.a. Händels ”Messias”, Bachs passioner og oratorier, Requiem af Mozart og Fauré, Brahms´ ”Ein deutsches Requiem”, Pergolesis ”Stabat Mater”, Haydn´s ”Skabelsen”, Mahlers 4.symfoni samt talrige kantater og lieder.
I 2015 debuterede hun på den Jyske Opera som Despina i ”Cosi van Tutte”, og på Århus Sommeropera sang hun Vespetta i Telemanns ”Pimpinone” med Randers Kammerorkester under ledelse af David Ridell.
Berit Barfred Christensen har modtaget Inga Nielsens Mindelegat, Leonie Sonning-legatet, og hun var modtager af Aalborgs operapris i 2018.
www.beritbarfredjensen.dk
I “Grænsemageren” er Berit Barfred-Christensen” tildelt rollen som Astrid Hanssen, H.P.Hanssens datter, journalistelev, 24 år.
Christian Damsgaard
I “Grænsemageren” er Christian Damsgaard tildelt rollen som Peter Grau, politiker, gårdejer 52 år.Christian Damsgaard
Christian er freelance solist og har en stor musikalsk spændvidde, idet han synger både opera, oratorier,lieder og kabaret. Han debuterede på Operaen i København i 2014 ved verdenspremieren på Bo Holtens ”Gesualdo-Shadows”. Senest har han haft stor succes som Arv, både på Det Kgl. Teater og på Den Fynske Opera.
Christian har også udfoldet sit talent i operaproduktioner i bl.a. Norge, Holland og Tyskland. Den Jyske Opera har haft bud efter ham og i 2020 skal han synge Scaramuccio i en ny opsætning på Det kgl. Teater af Richard Strauss´ ”Ariadne auf Naxos”.
www.christiandamsgaard.dk
Jens Bruno Hansen
Jens Bruno Hansen er bassanger, født 1960 i Hjørring. Uddannet som musikhistoriker og-teoretiker på Aarhus Universitet.
Jens Bruno har været fastansat på Den Kgl. Opera 1994 – 2016. Han har sideløbende – med et konstant output af karakterbasroller i det klassiske repertoire – specialiseret sig som performer af ukonventionel og nytænkende musikdramatik. Han har i den sammenhæng spillet store partier imere end 30 uropførelser af danske operaværker på alle danske operascener; senest som Gyldenløve i John Frandsens opera: “Dyrets Aar”, på Aarhus Sommeropera.
I “Grænsemageren” er Jens Bruno Hansen tildelt rollen som Hugo Haase, tysk socialdemokratisk politiker, 55 år.
Den dramatiske opførelse tager udgangspunkt i en afgørende historisk vendepunkts-situation og skaber en fortælling om H. P. Hanssen, hans familie og andre fremtrædende sønderjyske personer, der alle er optaget af at opnå en folkeafstemning, hvis resultat skal ændre placeringen af den dansk- tyske grænse, som den blev fastlagt i 1864.
»Grænsemageren« fortæller dels om den tid, hvor Helenes og Hans Peters dedikation strækkes til det yderste i kampen for sagen, da det gunstige historiske øjeblik faktisk kommer. Men igennem døtrene Astrid og Ingeborg fortælles også om hvordan forældrenes dedikation er nødt til at blive til noget andet og nyt i en ny generation, hvilket ikke er let at forstå midt i forældrenes og danskernes sejrsrus.
Det tematiske hovedspor kredser om at have »en sag«, et livsformål. En fortsættelse af krigen er »zwecklos«. Men da H. P. Hanssen og hans kone allerede i deres unge år erklærede, at det var deres livs formål at lede det nordslesvigske område tilbage til Danmark, åbner de tyske generalers tabte sag pludselig mulighed for familien Hanssens personlige sag. Men hvis den gamle generation Hanssen fører deres sag igennem og vinder, hvad betyder det så for deres børn?
Sponsorer
Projektet er støttet af / with support from
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal • Augustinusfonden • Beckett-Fonden • Dansk Komponist Forening Produktionspuljen • Fabrikant Mads Clausens Fond • Koda Dramatik • Koda Kultur • Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck‘s Fond • Statens Kunstfond • Sønderborg Kommune • Toyota-Fonden • H.P.Therkelsen A/S
Ellen og Ove Arkils Fond, Kulturelt Samråd i Aabenraa Kommune, Toosbuys Fond, BHJ fonden.