Pressemeddelelse |
16. april 2020
Aflysning – Operaen Grænsemageren.
Det er med stor beklagelse, at opførelsen af den nye opera Grænsemageren må aflyses på baggrund af faren for Corona-smitten.
Det gælder forestillingerne:
Grænsemageren i Alsion i Sønderborg – urpremiere!
15. juni kl. 19:30 – 22:00
Grænsemageren i Idrætshallen i Flensborg
16. juni kl. 19:30 – 22:00
Grænsemageren i Harmonien i Haderslev
17. juni kl. 19:30 – 22:00
18. juni kl. 19:30 – 22:00
Opera på Grænsen vil sammen med de mange tilskudsgivende fonde og institutioner, samarbejdspartnere og Sønderjyllands Symfoniorkester flytte forestillingerne til et nyt tidspunkt. Det vil dog ikke blive i 2020, da det ikke er muligt at finde den ledige periode, der kræves for at lave en produktion af en ny opera på en række spillesteder.
Købte billetter bliver automatisk refunderet uden gebyr til det kort, der er anvendt ved betalingen. Der må påregnes en ekspeditionstid på 4-8 uger, da der i den nuværende situation er pres på aflysninger.
På vegne af Opera på Grænsen
Anders Molt Ipsen Erik Kaltoft
Formand Kunstnerisk leder