-
William Jønch Pedersen
-
Per Jellum
-
Ana Miceva
-
Frøya Gildberg
-
Sebastian Naglatzki
-
Iben Silberg
-
Julia Tabakova
-
Stine Elbæk Gomard
-
Jakob Vad
-
Jakob Alsgaard Bahr
-
Frederikke Kampmann
-
Anders Kampmann
-
Morten Frank Larsen
-
Bo Gunge
-
Erik Kaltoft
-
Jens Krogsgaard
-
Maren Marie Tange
-
Signe Asmussen
-
Berit Barfred-Christensen
-
Jens Søndergaard
-
Christian Damsgaard
-
Per Bach Nissen
-
Francine Vis
-
Teit Kanstrup
-
Lars Møller
-
Jens Bruno Hansen
William Jønch Pedersen
William Jønch Pedersen er uddannet på Guildhall School of Music and Drama, Hochschule für Musik und Teater in München og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Han har sunget roller i Cosi van Tutti Elskovsdrikken, Rigoletto og en række andre operaer og operetter. Nyligt har han sunget Ken Skade i Kasper Holtens og Adam Prices bearbejdning af Den Glade Enke på Det Kgl.Teater.
I operaen “Grænsemageren” spiller William Jønck rollen som Hans Dietrich Kloppenborg-Skrumsager, politiker, gårdejer,50 år.
Per Jellum er privatuddannet hos Bodil Gümoes og Åsa Bäverstam, (DKDM, København) samt hos Roberta Cunningham og Neil Semer (NSVI, New York) Han har sunget en lang række hovedroller i operettefaget, bl.a. Danilo (Den Glade Enke), Eisenstein (Flagermusen), Piratkongen (Piraterne fra Penzance) og Leopold (Sommer i Tyrol). Inden for operagenren har han bl.a. sunget titelpartiet i Wagners Parsifal, Den Kejserlige Kommisær (Mme Butterfly), Gontran (une Education Manchée) og Gastone (La Traviata) Han har i en årrække været tilknyttet Det Kgl. Operakor, Malmö Operans kor og Den Jyske Operas kor. Han er fast sanger i Det ny Tonefilmsorkester og har adskellige cd-udgivelser bag sig. Per har optrådt med Opera på Grænsen siden kompagniets begyndelse.Per Jellum
www.perjellum.com
Ana Miceva
Ana Miceva
Ana Miceva fra Makedonien studerede klaver ved Hochschule für Musik und Theater Hamburg hos Prof. Marian Migdal og hos Prof. Stephan Imorde ved Hochschule für Musik und Theater Rostock. Endvidere har hun en master i Lied akkompagnement hos Prof. Burkhard Kehring ved HMT Hamburg.
Ana er prisvinder i den internationale konkurrence „Verfemte Musik“ og fik en 1.plads i Lied akkompagnement ved Maritim-Wettbewerb i Timmendorfer Strand. Hun er desuden stipendiat hos „Yehudi Menuhin – Live Music Now“, „Oscar und Vera Ritter Stiftung“ og „Franz Wirth-Gedächtnis-Stiftung“.
Anas store interesse gælder Lied genren, og sammen med sopranen Frøya Gildberg og basbarytonen Sebastian Naglatzki har hun dannet trio siden studietiden. Som duo og som trio rejser de tre musikere i bl.a. hele Tyskland, Skandinavien, Makedonien og Polen for at give koncerter.
Frøya Gildberg
Frøya Gildberg
Frøya Gildberg er norsk og opvokset i Flensborg. Hun afsluttede sin skolegang med studentereksamen ved det danske gymnasium Duborg Skolen i Flensborg
I juli 2007 debuterede hun så fra solistklassen på Hochschule für Musik und Theater Rostock.
Hun er uddannet hos Prof. Klaus Häger, der blandt andet synger ved Staatsoper i Berlin. Frøya har optrådt som solist i de fleste store oratorier og haft koncerter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen og i New York.
Sammen med pianisten Ana Miceva har hun udarbejdet et bredt koncertrepertoire, som spænder fra operaarier og operetter til lieder fra forskellige epoker med koncerter i hele Tyskland og i de nordiske lande.
Sebastian Naglatzki
Sebastian Naglatzki
Basbarytonen Sebastian Naglatzki stammer fra Hannover og studerede sang ved Hochschule für Musik und Theater Hamburg hos Prof. Wolfgang Löser og Prof. Hanna Schwarz. Efter hans debut fra solistklassen har Sebastian haft engagementer ved bl.a. Staatstheater Braunschweig, Kammeroper Schloss Rheinsberg, Oper Kiel samt Staatsoper Unter den Linden Berlin.
Basbarytonen er prisvinder i den internationale konkurrence „Verfemte Musik“, i Maritim-Wettbewerb i Timmendorfer Strand og i den internationale sangkonkurrence Kammeroper Schloss Rheinsberg 2010. Han er stipendiat hos „Yehudi Menuhin – Live Music Now“ og ”Richard-Wagner-Verband“.
Siden 2012/2013 er han et fast medlem i solistensemblet til Landestheater Neustrelitz.
Iben Silberg
Iben Silberg
Sopranen Iben Silberg er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense og har efterfølgende taget solistuddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium med debut i 2014.
Iben er ofte brugt som solist, senest i Poulencs Stabat Mater med Vor Frues Cantori og som Grethe i operaen Hans og Grethe i samarbejde med Opera Kids. Iben har været solist i Brahms Ein Deutsches Requiem” med Fredericia Byorkester samt i Leon Tscholls uropførelse af Ein Reformatorisches Requiem med Nordschleswiger Musikvereinigung. Hun har sunget Elverkongens datter i N.W.Gade´s Elverskud med Odense Symfoniorkester, solist i Mozart´s Requiem med Aarhus Symfoniorkester og i Manon på Copenhagen Opera Festival.
Mere kunne nævnes, herunder også flere opgaver med Sønderjyllands Symfoniorkester og en lang række opgaver for Opera på Grænsen. Iben er medstifter af Opera på Grænsen.
Iben Silberg er fast sopran i DR´s koncertkor.
I “Grænsemageren” er Iben Silberg tildelt rollen som Ingeborg Refslund Poulsen, H.P.Hanssens datter, mor til to, 27 år.
Julia Tabakova
Julia Tabakova
Julia Tabakova (klaver) er født og opvokset i Ukraine, og uddannet på konservatoriet i Kiev. Hun kom til Danmark i 2005 for at studere på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede fra solistklassen i 2008. Udover hendes solistkarriere arbejder ofte som operaakkompagnetør, blandt andet for Den Jyske Opera. Derudover udgør hun den ene halvdel af fløjte og klaverduoen ‘Duo Zielkova’.
Stine Elbæk Gomard
Stine Elbæk
Stine Elbæk Gomarder medstifter af Opera på Grænsen og har for Opera på Grænsen bl.a. sunget med Sønderjyllands Symfoniorkester på den store udendørs scene i Tinglev Byskov, på Folkehjem i Aabenraa, med SMUK i Haderslev m.m. Hun er sammen med Iben Silberg dukket op på uventede steder som Lagkagehuset, Burger King mv. i det såkaldte “Guerilla Opera Attacs”. Stine er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium.
I regi af Aarhus Unge Tonekunstnere har Stine medvirket i gadeopera i Aarhus og workshops til udvikling af nye operaformer. Derudover har Stine medvirket i operaerne Poppeas Kroning på Københavns Musikteater (2011) og Line Tjørnhøjs opera Stabat Mater på Helsingør Teater (2007). Stine er en af de mest brugte sangere i Silkeborg Operavoce, senest i rollen som Cuningonde i koncertopførelsen af Candide (2019 og som også byder på rollen som Hans i koncertopførelsen af Humperdincks Hans og Grethe samme sted.
Desuden er Stine en dedikeret sangpædagog, og har sin daglige gang med sangelever i Kolding musikskole. Ved siden af sangen dyrker Stine passioneret sin nebengeschäft som violin-spillemand med dansk og svensk folkemusik og leder spillemandsorkesteret ‘Gjern Spillemænd’.
Jakob Vad
Jakob Vad
Barytonen Jakob Vad er uddannet på Operaakademiet i København i 2012 med videre studier på Madrid Opera Studio i 2014.
Jakob arbejder sammen med alle de største teatre i Danmark. Han har sunget flere roller på Det Kongelige Teater – senest Jægeren Jan i teatrets opsætning af børneoperaen ”Feen i Åen” i 2017. Jakob sang Mephistopheles i ”Faust” og Brétigny i ”Manon” ved Copenhagen Opera Festival og blev samme år tildelt prisen som årets unge operatalent.
Jakob har også en betydelig karriere i udlandet med roller som Guglielmo i ”Cosi fan Tutte” og Figaro i ”Figaros Bryllup” på Hamburger Kammeroper, titelrollen Don Giovanni i ”Don Giovanni” i Bonn, Papageno i ”Tryllefløjten” på Cuenca Opera i Spanien og rollen som Albert i ”Werther” af Massenet ved Irkutsk Opera Festival i Rusland.
Selvom Jakob Vad hovedsageligt har sit virke indenfor opera og oratorier, har han altid haft en forkærlighed for sange (lieder). I 2015 startede han og pianisten Elisabeth Holmegaard Nielsen et samarbejde omkring sange og lieder og turnerede i lande som Østrig, Slovakiet og Ukraine med et program med musik af Carl Nielsen. I 2016/2017 fortsatte duoen successen med en koncertrække med Schuberts ”Winterreise”.
Jakob er I løbet af sin uddannelse og i sit professionelle virke blevet belønnet med legater og priser, deriblandt den prestigefyldte Richard Wagner Stipendium til Festspillene I Bayreuth og Van Hauns Pris – en af de mest betydelige priser til unge kunstnere i Danmark.
Jakob Alsgaard Bahr
Jakob Alsgaard Bahr
Jakob Alsgaard Bahr (klaver) er uddannet i solistklassen hos prof. Anne Øland på Det Jyske Musikkonservatorium. Studier i komposition samme sted hos docent Lasse Laursen. Videre studier/kunstnerisk fordybelse i Berlin i 2008/09. Jakob vandt DJMs solistkonkurrence i foråret 2005 med efterfølgende opførelse af Griegs klaverkoncert ved konservatoriets festival RAMA, samt radiotransmission på P2 (Unge spiller klassisk). Jakob Alsgaard Bahr har modtaget Léonie Sonnings Musikfonds ungdomslegat i 2009, Alexander Stoffregens mindelegat i 2008, Pianistinde Esther Vagnings legat i 2007, Jacob Gade-fondens store legat i 2006 og J. C. Hempel Fonds rejselegat i 2005.
Jakob Bahr har som pianist været med ved Opera på Grænsen fra begyndelsen, og har f.eks. spillet til Opera Brunch og til nytårskoncerter. Jakob underviser i dag på Det Jyske Musikkonservatorium og spiller desuden lied-koncerter med Stine Elbæk og kammerkoncerter
Frederikke Kampmann
Frederikke Kampmann
Frederikke Kampmann er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København og fra Musik und Kunst Privatuniversität der Stadt Wien. Hun debuterede i 2008.
Frederikke har sunget Sopranpartiet i Mozarts Requiem med Aarhus Symfoniorkester, Carmina Burana med Sønderjyllands Symfoniorkester samt Aalborg Symfoniorkester og hun har sunget Jenny Lind med Odense Symfoniorkester i Carl Nielsens sjældent opførte Amor og Digteren.
Fra 2011-2017 var Frederikke bosat i Wien, hvor hun sang store partier på blandt andet Theater Akzent og Theater MuTh. I sæson 2016/2017 var Frederikke medlem af Junges Ensemble på Theater an der Wien.
Frederikke har gennem tiden modtaget flere legater og priser. Blandt andet fra Beckett-Fonden, Kongehuset og Operasangerinde Betty Bevalds legat. I sommeren 2013 modtog hun prisen for Årets unge Operatalent ved Copenhagen Opera Festival. I 2012 vandt hun desuden tredjeprisen i Operaens Venners konkurrence for unge sangere, og i 2015 vandt hun 3. prisen med pianist Mehrdokht Manavi ved Copenhagen Lied-duo Competition.
Opera på Grænsen har haft glæde af Frederikke ved koncerten “De skønneste toner” i Tinglev i 2019 sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester. I 2021 deltager hun i Tinglev igen.
I “Grænsemageren” har Frederikke overtaget rollen som Rosa Luxemburg, tysk, “fri” socialdemokrat, 47 år, fra Stine Elbæk Gomard.
Anders Kampmann
Anders Kampmann
Anders Kampmann (f. 1992) begyndte sin musikalske løbebane i Herning Kirkes Drengekor og og som drengesopran i La Boheme og Pelléas og Melisande på Den Jyske Opera. Efter at have vundet talentkonkurrencerne “Unge sangere”, “Unge spiller klassisk” og “Unge synger klassisk” uddannede Anders sig på Guildhall School of Music and Drama i London og på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra han fik kandidatgraden.
Anders har haft roller i flere store operaer, operetter mv., bla.Sandor Barinkay i Zigeunerbaronen af Strauss, Canio i Il Pagliacci af Leoncavallo. Han har haft roller i flere nye operaer for uden Grænsemageren. Det gælder f.eks. i showstopper af Mathias Dyhr, Darwin af Niels Martinsen og Kommentarfeltet af Trygve Brøske.
Yderligere optræder Anders som oratorie- og koncertsolist i Händels Messias, Stainers The Crucifixion og Mozarts Requiem med landets førende orkestre, såsom Århus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Randers Kammerkorkester, Operettekompagniet og Århus Sommeropera. I år har Anders været solist med Vejle Symfoniorkester i Messa di Gloria af Puccini.
Anders har optrådt med Den Jyske Opera og på Operascenen, Det Kgl.Teater i København og Theater Magdeburg mm.
I regi af Opera på Grænsen har Anders optrådt mange gange, herunder med Sønderjyllands Symfoniorkester i flere år ved sommerkoncerten “De skønneste toner”.
I sæsonen 22/23 synger Anders rollen som Alfredo i La Traviata med Dutch Touring Opera, Verdis Requiem, Carmen, Tosca mfl.
Anders studerer faget “ung heltetenor” med tenor og instruktør Stig Andersen som lærer. Dette støttes af Statens Kunstfond.
I “Grænsemageren”er Anders Christensen tildelt rollen som Helge Eich, Astrids kæreste, håndværker, 22 år.
Morten Frank Larsen
Morten Frank Larsen
Baryton Morten Frank Larsen (f.1965) er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium (1986-91) og på Operaakademiet (91-94). Han debuterede i Brittens The Rape of Lucretia på Aarhus Sommeropera i 1994 og året efter sang han i Tyskland Don Juan i Mozarts opera af samme navn.
I 1997-2000 var han ansat som solist i ensemblet på Staatsteater Braunschweig. Siden 2000 har Morten været ansat som solist ved Volksoper og Staatsoper i Wien, hvilket er absolut usædvanligt. Han er hyppig gæst på operascenerne i Berlin, München, København, Bologna, Zürich, Sevilla, Salzburg, Palermo og Tokyo. Morten Frank Larsen har et repertoire, der omfatter mere end 100 operapartier.
I 2011 debuterede han på Metropolitanoperaen i New York som greven i Richard Strauss Capriccio. Her spillede han overfor den berømte sopran René Flemming, og pressen fremhævede både hans musikalske og stemmemæssige kvaliteter, men hæftede sig også ved hans elegante, sceniske nærvær.
Morten Frank Larsen har i Danmark modtaget Francesco Christofoli-prisen (1999) og Aksel Schiøtz – prisen (2002). I Wien er han udmærket med Eberhard Wächter medaljen (2003).
I den nye opera Grænsemageren, der har premiere i 2020 er Morten Frank Larsen udvalg til den store titelrolle som Hans Peter Hanssen, politiker, ejer af avisen Heimdal, 56 år.
Bo Gunge
Bo Gunge
»Bo Gunge er cand. mag. i musik og drama fra Aarhus Universitet og har en diplomeksamen i komposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han har modtaget flere danske og internationale priser, har været huskomponist for Sønderjyllands Symfoniorkester og har samarbejdet med bl.a. Aarhus Symfoniorkester, DR Radiosymfoniorkesteret og Den Jyske Opera.
Bo Gunge har komponeret inden for mange genrer, bl.a. operaerne Orfeus elsker Eurydike (2004) og Orkestergraven (2012), Requiem (2004), orkesterværkerne Symfoni (2006), Koncert for obo og orkester (2002) og Passager (1999), kammermusik samt mange korværker, f.eks. Månebryllupssange (1993), Alting har en tid (2002) og Kor72-jubilæumsværket Det værste og det bedste (2012). Bo Gunge arbejder også med cross-over genrer f.eks. korværket Isbrand (1992) med jazzmusikeren Pierre Dørge og Stjernekoncert (2002) som multimedieforestilling på Steno Museets planetarium. Bo Gunges inspiration spænder fra astrofysik til litteratur, historier, myter og religion«. (Mag.art. i musikvidenskab Leif V. Balzersen)
Erik Kaltoft
Erik Kaltoft
Erik Kaltoft er uddannet pianist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har som sådan fungeret i dansk musikliv som solist, kammermusiker og akkompagnatør. Der er to spor, der har været gennemgående i hans karriere: Den ny kompositionsmusik og den vokale musik – den lyriske såvel som den dramatiske.
En lang række cd’er med musik af nulevende komponister og deltagelse i mere end 200 uropførelser vidner om stor interesse for den musik, der formes lige nu, ligesom medlemskabet af to markante kammermusikensembler med fokus på samtidsmusikken (LINensemble og The Elsinore Players) også gør.
Interessen for vokalmusik med særlig vægt på opera har været usvækket gennem hele karrieren. Som leder af den musikdramatiske overbygning ved sanguddannelsen på Det Jyske Musikkonservatorium og med tilknytning til Århus Sommeropera, Den Jyske Opera og Det Neurupp-Callenbergske Operaselskab har indsatserne hovedsageligt været i det århusianske musikliv.
I 1988 startede han sammen med sangeren Preben Bjerkø Århus Sommeropera, som de to ledede gennem 6 år. På den Jyske Opera var han syngemester for koret gennem 14 år, ligesom han også var repetitør på en række forestillinger. Gennem 5 år havde han det musikalske ansvar i Det Neurupp-Callenbergske Operaselskab, som var et samarbejde mellem DR og Den Gamle By, Århus, og som havde fokus på ældre danske operaer. Det blev til fremførelser af to operaer af Kuhlau og to af Kunzen.
Af aktiviteter, der ikke er knyttet til Århus, kan nævnes: 5 gange i juryen for Danmarks Radios Kammermusikkonkurrence – 2 gange som juryformand. Bestyrelsesformand for Det Danske Musicalakademi i Fredericia fra starten i 2000 og til statsovertagelsen i 2015. Det musikalske ansvar for en række operaopførelser – bl.a. «Sigurd Dragedræber« af Andy Pape på Det Kgl. Teater.
Erik Kaltoft var professor ved Det Fynske Musikkonservatorium 2005-2010.
Jens Krogsgaard
Jens Krogsgaard
Jens Krogsgaard, instruktør af Grænsemageren. Født 5.maj 1962.
Jens Krogsgaard er tenorsanger, instruktør og kunstnerisk leder af OPERA:S. Han har siden sin debut i 1996 markeres sig som en markant sanger i sin generation. Hans særkende er det stærke og autentiske karakterportræt i det tæt sammenspil mellem de vokale og dramatiske udfoldelser.
Jens Krogsgaard debuterede i 2002 på Det Kgl. Teater som Captain Vere i Billy Budd af Benjamin Britten. Han blev nomineret til Årets Reumert 2003 i kategorien Årets Sanger, og fik desuden Operaens Venners Hæderspris for portrættet af Captain Vere. Jens Krogsgaard hovedrolledebuterede på Den Jyske Opera (DJO) i 1996 som Tom Rakewell i Lastens Vej af Stravinsky, og var i 1999-2007 fastansat som solist samme sted.
Jens Krogsgaard har i de senere år udviklet sit kunstneriske virke til også at omfatte instruktion. I 2019 instruerede han Lille Soldat på Den Fynske Opera (DFO), I 2018 Flavio Re de´Longobardi af Händel på Aarhus Symfoniske Orgelfestival/DJM og i 2016 instruerede han på Aarhus Sommeropera uropførelsen af Svend Hvidtfeldt Nielsens opera Lænker, med Libretto af komponisten og Jens Krogsgaard. I 2004 var han idémand og iscenesætter på forestillingen LiedTeater Digteren og Døden på DJO.
Jens Krogsgaard kan høres på CD med Aarhus Symfoniorkester i Rued Langgaards Sinfonia Eterna, i en indspildning af Schumanns Dichterliebe med Ulrik Stærk ved flyglet, samt på CD’en Rued Langgaard – 18 songs med akkompagnement af Jan Ole Christiansen (DACOCD 771).
Jens Krogsgaard underviser i sang på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og i musikdramatik på Det Jyske Musikkonservatorium. I perioden 2008-2013 sad han i Aarhus Kommunes Kunstråd. herunder i en periode som formand.
Roberth Vinther, instruktør indtil 1.september 2019
.
Maren Marie Tange
Maren Marie Tange
Maren Marie Tange er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og debuterede i efteråret 2003 fra solistklassens specialklasse for kammermusik og akkompagnement med koncerter i Musikhuset, Århus og i København.
Siden sin diplomeksamen i 1999 har hun været tilknyttet DJM som akkompagnatør og repetitør.
Hun har studeret hos flere internationalt anerkendte lærere, bl.a. Roger Vignoles, Rudolf Jansen, H. Deutsch, Anne Sofie von Otter og Bengt Forsberg.
Hun optræder i adskillige musikalske sammenhænge med sangere og instrumentalister og har gennem de seneste år haft en omfattende koncertvirksomhed i Danmark som kammermusiker og akkompagnatør.
Derudover har hun også optrådt i Frankrig, England, Tyskland, Sverige og Finland.
MMT er til daglig tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium som repetitør og akkompagnatør, bl.a. for sangfaggruppen og fløjteklassen samt klarinetklassen. Derudover underviser hun også på Vestervig Kirkemusikskole.
Signe Asmussen
Signe Asmussen
Hun er tilbagevendende meget populær solist med alle landets symfoniorkestre, ligesom hendes store interesse for kammermusik har bragt hende i tæt kontakt med alle landsdels-ensembler, med hvem hun gennem årene har udviklet et nært og frugtbart samarbejde. Hun har for sin utrættelige indsats for lied´en modtaget den prestigefyldte Aksel Schiøtz pris, og for sit engagement i den ny kompositionsmusik, Dansk Komponist Forenings Musikerpris, blandt andre priser og legater. Udover tilbagevendende engagementer på både Det Kgl.Teater og Den Jyske Opera er Signe, med lige dele publikumstække og skuespilstalent, en fast del af solistensemblet hos GuidOpera og Operettekompagniet, med hvem hun turnerer landet tyndt og synger hovedpartier i forestillinger som bl.a. Tosca, Figaros Bryllup, Barberen i Sevilla, Madam Butterfly, Flagermusen, Carmen og Den Glade Enke. www.signeasmussen.dk
I “Grænsemageren” er Signe Asmussen tildelt rollen som Helene Lucie Hanssen, H.P.Hanssens kone, redaktør mv. 58 år.
Berit Barfred-Christensen
Berit Barfred-Christensen
(tidligere Berit Barfred-Jensen)
er uddannet i Wien, og allerede i studietiden var hun solist i Wiens Musikverein, Konzerthaus, og på Wiener Kammeroper. Fra 2006 til 2011 var Berit solist på Badisches Staatstheater i Karlsruhe.
Berit er efterspurgt i både England, Polen, Danmark Tyskland og Østrig. Til hendes store koncertrepertoire hører bl.a. Händels ”Messias”, Bachs passioner og oratorier, Requiem af Mozart og Fauré, Brahms´ ”Ein deutsches Requiem”, Pergolesis ”Stabat Mater”, Haydn´s ”Skabelsen”, Mahlers 4.symfoni samt talrige kantater og lieder.
I 2015 debuterede hun på den Jyske Opera som Despina i ”Cosi van Tutte”, og på Århus Sommeropera sang hun Vespetta i Telemanns ”Pimpinone” med Randers Kammerorkester under ledelse af David Ridell.
Berit Barfred Christensen har modtaget Inga Nielsens Mindelegat, Leonie Sonning-legatet, og hun var modtager af Aalborgs operapris i 2018.
www.beritbarfredjensen.dk
I “Grænsemageren” er Berit Barfred-Christensen” tildelt rollen som Astrid Hanssen, H.P.Hanssens datter, journalistelev, 24 år.
Jens Søndergaard
Jens Søndergaard
er uddannet på Operaakademiet i 2003 og debuterede fra Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 2005.
Jens er tilknyttet Musikkonservatoriet som sanglærer. Fra 2004 til 2007 var Jens ansat som solist i ensemblet på Das Deutsche National Theater i Weimar. Siden har han arbejdet freelance og medvirket som gæst i produktioner på Oper Halle, Den Jyske Opera, Operaen i Midten, Århus Sommeropera, Undergrunden, Den Fynske Opera, Det kgl. Teater samt den ny opera i Esbjerg, hvor han i sommeren 2019 har debuteret som Wagnersanger i ”Rhinguldet”. Jens har også været solist i f.eks. Bachs ”H-mol messe”, ”Messias”, ”Juleoratoriet” og Brahms´ ”Ein Deutsches Requiem” m.fl. ved koncerter i ind-og udland.
I “Grænsemageren” er Jens Søndergaard tildelt rollen som Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, politiker, gårdejer, 50 år.
Christian Damsgaard
I “Grænsemageren” er Christian Damsgaard tildelt rollen som Peter Grau, politiker, gårdejer 52 år.Christian Damsgaard
Christian er freelance solist og har en stor musikalsk spændvidde, idet han synger både opera, oratorier,lieder og kabaret. Han debuterede på Operaen i København i 2014 ved verdenspremieren på Bo Holtens ”Gesualdo-Shadows”. Senest har han haft stor succes som Arv, både på Det Kgl. Teater og på Den Fynske Opera.
Christian har også udfoldet sit talent i operaproduktioner i bl.a. Norge, Holland og Tyskland. Den Jyske Opera har haft bud efter ham og i 2020 skal han synge Scaramuccio i en ny opsætning på Det kgl. Teater af Richard Strauss´ ”Ariadne auf Naxos”.
www.christiandamsgaard.dk
Per Bach Nissen
Per Bach Nissen
Per synger for tiden (2019) Dr.Bartolo i Barberen i Sevilla på Operaen i København, og for nyligt Fasolt i Rhinguldet i Müpa, Budapest(udgives på DVD i 2020), Kamillo i Beatrice Cenci ved Bregenzer Festspiele 2018 (udgivet på DVD).
Tidligere stationer har været Frankfurt Oper som Fafner i Rhinguldet og Siegfried, English National Opera i London, Komische Oper i Berlin. På Staatstheater Hannover har Per Bach Nissen været fast medlem af ensemblet i en årrække, hvor roller som Pogner i “Meistersinger”, Gremin i “Eugen Onegin”, Boris i “Lady Macbeth fra Mtsensk” og Sarastro i Tryllefløjten blev opført.
Første engagementer var på Schleswig Holsteinisches Landestheater, Theater Augsburg og Mecklenburgisches Staatstheater. Per debuterede på Royal Opera House i London som Zuniga i Carmen, en rolle han turnerede med hos Jyske Opera sidste år.
I U.S.A. har Per sunget Rocco i Beethovens Fidelio i Detroit og Osmin i Mozarts “Bortførelse…”
Per har været gæst hos Sønderjyllands Symfoniorkester flere gange såvel som hos de andre landsdelsorkestre.
Uddannelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Trinity College i London og Royal Welsh College of Music i Cardiff, Wales.
www.perbachnissen.com
I “Grænsemageren” var Per Bach Nissen tildelt rollen som Hugo Haase, tysk soc.dem.politiker, 55 år, men har måttet melde forfald ved opførelsen i 2022.
Francine Vis
Francine Vis
Vi har i Opera på Græsen udvalgt Francine Vis til at være solist for os til “De skønneste toner” i Tinglev i sommeren 2021.
Teit Kanstrup
Teit Kanstrup
Han blev optaget på Det Kgl.Danske Musikkonservatorium i København med sang som hovedfag, og herefter 3 år på den velanskrevne operaskole på Royal Academy of Music i London. Siden har Teit arbejdet som freelance sanger i primært Nordeuropa og USA.
Teit har en baryton-stemme med både god højde og fylde i dybden. Han favner over et bredt repertoire i oratorie- og koncertsammenhæng både fra bagpartierne i Bachs passioner og oratorier og til de krævende barytonpartier i f.eks. Carl Orffs “Carmina Burana” og Gades “Elverskud”.
I den klassiske operarepertoire føler Teit sig hjemme i “kavaler-barytonfaget”, men er også efterspurgt i barok og i moderne operaer. F.eks. er han aktuel i Andy Papes børneopera “Dragen Kjetill, som Silvio i “Pagliacci” og som Owen Heart i “Dead Man Walking” på Det Kongelige Teater. Han har tillige titelpartiet i Händels “Julius Cesar”.
Opera på Grænsen har i 2021 hyret Teit til at medvirke ved koncerten i sommeren 2021: “De Skønneste Toner” i Tinglev.
Lars Møller
Baryton Lars Møller er en af de ret mange sangere, der har startet sin karriere som drengesanger i Herning Kirkes Drengekor. Lars har efterfølgende studeret sang ved Det Jyske Musikkonservatorium og blev i 2007 færdiguddannet som operasanger på det Kongelige Teaters Operaakademi.
Han har haft en række roller i operaer som f.eks. “Cosi van Tutti” og “Tugt og Utugt”. På det kgl.Teater har han sunget Dr.Falge i “Flagermusen”. Lars har også haft roller i “La Boheme”, “Lucia di Lammermoor”, “Tryllefløjten”, “Falstaff”, “Jægerbruden” og “My fair Lady”.
Lars var fastansat på Nationaltheater Mannheim 2007-2009. Han modtog Leonie Sonnings talentpris i 2008.
I operaen “Grænsemageren” spiller Lars Møller rollen som Hans Diderik Kloppenborg–Skrumsager, politiker, gårdejer, 50 år.
Lars Møller overtager rollen fra Jens Søndergaard, der er blevet forhindret i at kunne spille rollen på grund af andre engagementer, der har trængt sig på efter coronaperioden.
Jens Bruno Hansen
Jens Bruno Hansen er bassanger, født 1960 i Hjørring. Uddannet som musikhistoriker og-teoretiker på Aarhus Universitet.
Jens Bruno har været fastansat på Den Kgl. Opera 1994 – 2016. Han har sideløbende – med et konstant output af karakterbasroller i det klassiske repertoire – specialiseret sig som performer af ukonventionel og nytænkende musikdramatik. Han har i den sammenhæng spillet store partier imere end 30 uropførelser af danske operaværker på alle danske operascener; senest som Gyldenløve i John Frandsens opera: “Dyrets Aar”, på Aarhus Sommeropera.
I “Grænsemageren” er Jens Bruno Hansen tildelt rollen som Hugo Haase, tysk socialdemokratisk politiker, 55 år.